citatret, ret til at benytte mindre dele af andres værker, selvom disse nyder ophavsretlig beskyttelse. Iht. Ophavsretsloven er det tilladt at citere, men kun når det sker i overensstemmelse med god skik og kun i det omfang, som betinges af formålet. Citatet skal være korrekt, som udgangspunkt ordret, og kilden skal angives. Citater benyttes hyppigt i videnskabelige artikler, men mødes også i mange andre sammenhænge, fx i avisartikler. Citatet skal altid indgå i en større sammenhæng, ligesom citatretten ikke giver adgang til at benytte andres værker i deres helhed, men kun i brudstykker. Citatretten har især praktisk betydning i forbindelse med skriftlige arbejder; det er imidlertid også lovligt at citere fra andres filmværker, fx i tv-filmudsendelser at vise klip fra nye film, og i meget begrænset omfang at citere fra andres musikværker.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki