Eftertryk, mangfoldiggørelse af trykte eller stukne værker som fx bøger og kobberstik uden tilladelse fra forfatteren eller forlæggeren.

I 1600- og 1700-t. var Amsterdam hovedcenter for eftertryk. I Danmark indførtes forbud mod eftertryk ved Forordningen af 7.1.1741, som var gældende indtil vedtagelsen af loven om eftertryk af 29.12.1857 og forløber for nutidens ophavsretslovgivning, der tillægger ophavsmanden en eneret til at mangfoldiggøre værket.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig