patent

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

patent, tidligere åbent brev fra den regerende fyrste, dvs. en offentlig kundgørelse. I nutiden benyttes ordet om et officielt dokument, der giver retsbeskyttet monopol til en opfindelse. Patenter (eller patentbreve) med virkning for Danmark udstedes enten af Patentdirektoratet eller af Den Europæiske Patentorganisation, EPO. De skal navnlig indeholde de såkaldte patentkrav og en nøje beskrivelse af opfindelsen, patentbeskrivelsen.

Patentbeskrivelsen

Patentbeskrivelsen er den beskrivelse af en opfindelse, der skal forefindes i et patent. Ifølge Patentloven skal patentbeskrivelsen være så nøjagtig og fuldstændig, at en sagkyndig på basis heraf er i stand til at anvende opfindelsen. En groft mangelfuld beskrivelse medfører patentets ugyldighed.

Ordet patent kommer via fransk patente fra latin patens 'åben', opr. fork. af littera patens 'åbent brev'.

Patentkrav

Patentkrav er den del af patentet, der angiver, hvad der søges beskyttelse for, dvs. en meget præcis angivelse af opfindelsens centrale principper. Patentkravene er if. Patentloven bestemmende for patentbeskyttelsens omfang, men vejledning til forståelse af patentkravene kan hentes fra patentbeskrivelsen. I nutidig praksis søger man ved en helhedsfortolkning af patentet at udmåle en effektiv retsbeskyttelse.

Patentret

Patentret er den eneret til en opfindelse, der efter ansøgning kan opnås ved at få udstedt et patent. Patentretten er således en del af opfinderretten. Patentret har været kendt i Europa siden senmiddelalderen, dvs. fra omkring 1450, men er først i nutiden blevet gjort til genstand for systematisk lovgivning. I Danmark kom den første egentlige patentlov i 1894. Loven er senere revideret adskillige gange. Danmark har deltaget i det europæiske patentsamarbejde baseret på Den Europæiske Patentkonvention, EPK, siden 1990 og deltager også i det øvrige internationale og europæiske samarbejde.

Patenter med gyldighed for Danmark udstedes i dag enten af Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark eller af den europæiske patentmyndighed, EPO, alt efter hvortil opfinderen har indsendt sin ansøgning. Betingelserne og retsvirkningerne er de samme.

Patentretten varer maksimalt i 20 år, regnet fra ansøgningstidspunktet. Da der løbende skal betales årsafgifter for at opretholde patentbeskyttelsen, og da disse er stigende (i 2014 fra 500 kr. i de første år til 5100 kr. i det sidste), og en del opfindelser ikke er succesrige, opgives mange patenter inden udløbet af 20-års-fristen. I enkelte tilfælde kan beskyttelsen af et patenteret produkt forlænges i nogle få år ud over de 20 år ved et supplerende beskyttelsescertifikat. Supplerende beskyttelsescertifikater udstedes efter ansøgning for Danmark af Patent- og Varemærkestyrelsen for produkter, hvor den lovmæssige afprøvning sluger en væsentlig del af den ordinære patenttid. For tiden kan der udstedes certifikater for lægemidler og pesticider.

Patent kan kun opnås på opfindelser, der er nye i forhold til såvel den danske som den udenlandske kendte teknik. Opfindelsen skal tillige have fornøden opfindelseshøjde, dvs. adskille sig væsentligt fra den kendte teknik; det udtrykkes ofte ved at kræve, at opfindelsen skal være overraskende for en fagmand.

Kun opfindelser, der kan udnyttes industrielt, dvs. praktisk erhvervsmæssigt, kan patenteres. Loven undtager fra det patenterbare en række særlige forhold, bl.a. opdagelser, videnskabelige teorier, programmer for datamaskiner og fremgangsmåder inden for kirurgisk eller terapeutisk behandling. Lægemidler og levnedsmidler kan derimod i vore dage patenteres. Plantesorter eller dyreracer kan ikke patenteres, men der kan meddeles patent på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter af sådanne fremgangsmåder. Genteknologiske fremgangsmåder mv. kan patenteres, men der kan ikke meddeles patent på fx de menneskelige gener i deres naturlige tilstand.

Den ansøgning, der skal danne grundlag for patentretten, skal indeholde en patentbeskrivelse og et eller flere patentkrav. Hertil kommer de fornødne tegninger mv. Patentansøgningen offentliggøres 18 måneder efter ansøgningens indlevering, således at alle interesserede kan få kendskab til opfindelsen. Dette offentliggørelsesprincip anses for meget vigtigt, og offentliggørelsen opfattes som den pris, der skal betales for at få den 20-årige eneret. Det er derfor vigtigt, at patentbeskrivelsen er så god og effektiv, at alle kyndige er i stand til at udnytte opfindelsen, når de 20 år er gået, patentet er blevet opgivet eller ansøgningen afvist. Hvis patentet ikke meddeles, vil alle frit kunne udnytte opfindelsen.

Den patentretlige eneret består i, at kun patenthaveren må udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt, fx fremstille eksemplarer af opfindelsen, anvende den patenterede fremgangsmåde, udbyde opfindelsen til salg osv. Patenthaveren kan helt eller delvist overdrage sin eneret til andre. I praksis er de delvise overdragelser, der benævnes licenskontrakter, de mest almindelige. Patenthaveren giver da andre lov til at deltage i udnyttelsen af opfindelsen og får til gengæld et vederlag, fx beregnet som en styklicens efter antallet af producerede enheder. I de højtudviklede industrilande findes der et ganske omfattende netværk af licenskontrakter, idet alle industriforetagender normalt ønsker at benytte sig af den nyeste teknik. Nægter man uden rimelig grund at indgå licensaftaler, kan tvangslicens komme på tale.

Patenthaveren kan forsvare sin eneret med retsordenens sædvanlige midler. Det er således strafbart at krænke et patent, ligesom krænkelsen kan imødegås med forbud og erstatningskrav.

På det internationale plan er der etableret vigtige samarbejder på patentrettens område, bl.a. via Pariserkonventionen, TRIPS og PCT. Det er på basis af Pariserkonventionens regler om såkaldt konventionsprioritet, at man kan videreføre en patentansøgning fra land til land inden for de første 12 måneder regnet fra den første ansøgning. Hverken Pariserkonventionen eller nogen af de andre internationale overenskomster på området giver mulighed for udstedelsen af et verdenspatent, dvs. et patent, der giver retsbeskyttelse overalt. Opfinderen må derfor søge om patent i hvert enkelt land, hvor han ønsker beskyttelse. I Europa kan man dog via EPO søge patent for alle de tilsluttede lande.

Der skal betales en række afgifter til patentmyndighederne for at få udstedt et patent, ligesom der normalt må påregnes andre omkostninger i forbindelse med udstedelsen, fx vederlag til patentagenter

Patent på liv

I 1990'erne blev spørgsmålet om patent på liv et væsentligt emne i den bioetiske debat. Bioteknologien har gjort det muligt at producere nye, økonomisk betydningsfulde organismer i industriel målestok: dels naturligt forekommende organismer, dels organismer, der er mere eller mindre ændrede ved genteknologiske indgreb ... Læs mere om patent på liv.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
14/11/2014
MHansen
18/03/2013
Redaktionen
10/08/2011
Oprindelig forfatter
MKok
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki