Fredspaladset i Haag
Fredspaladset i Haag
Byline: Daniel Kalker/AP/Ritzau Scanpix.

Folkeretsakademiet i Haag, Académie de droit international de la Haye, The Hague Academy of International Law, er et institut for studier af folkeret og international privatret. Folkeretsakademiet blev oprettet i Haag i 1923 på initiativ af Carnegie Endowment for International Peace og Institut de droit international.

Folkeretsakademiet har til huse i Fredspaladset i Haag.

Folkeretsakademiet har siden oprettelsen i 1923 navnlig været kendt for afholdelse af årlige sommerkurser i folkeret og international privatret. Siden 2019 har folkeretsakademiet også afholdt årlige vinterkurser. Forelæsningerne, der forestås af anerkendte akademikere, praktikere og diplomater, publiceres i akademiets Recueil des cours, Collected Courses. Max Sørensen var i 1952 og 1960 inviteret som forelæser.

Danmark har i en lang årrække på finansloven ydet årlige bidrag til Folkeretsakademiet i Haag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig