Personalstatut, i international privatret dels retsregler om en persons retsstilling, dvs. person-, familie- og arveretlige regler, dels den tilknytning til et bestemt land, som ifølge lovvalgsreglerne er afgørende for, at dette lands retsregler skal anvendes på en persons forhold. Ifølge dansk, norsk og engelsk ret lægges der vægt på personens domicil. I andre europæiske lande har personens nationalitet tidligere været afgørende, men nu lægges der ofte vægt på personens domicil.