Selvbestemmelsesret, folkenes ligeret og selvbestemmelse, grundsætning i FN-Pagten (1945), senere udmøntet i FN's Konventioner om Menneskerettigheder (1966), se menneskerettigheder, hvorefter alle folk har selvbestemmelsesret, dvs. at de frit kan bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.
Disse bestemmelser har været grundlaget for hele afkoloniseringsprocessen, som til dato har været FN's største succes. Men ubestemtheden i udtrykket "folk" gør bestemmelserne vanskelige at anvende, når der ses bort fra de tidligere kolonibefolkninger. Dette gælder bl.a. de mange oprindelige folk, fx indianere og inuit, der lever inden for en etableret og anerkendt statsgrænse.
Her støder grundsætningen om folkenes ret til selvbestemmelse mod FN's grundsætning om staternes territoriale integritet (selvstændighed), som virker imod løsrivelse. En løsningsmodel kan være etablering af selvstyreordninger, som det bl.a. kendes fra det grønlandske hjemmestyre. Se også politiske minoriteter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.