Statsborgerskab betyder, at en person juridisk og folkeretligt er knyttet til en bestemt stat.
Tildeling af statsborgerskab er som udgangspunkt et nationalt anliggende og har i første række betydning i den enkelte stat, der forbeholder egne statsborgere visse rettigheder eller pålægger dem visse pligter, fx ret til ophold og arbejde i staten, valgret, ret til sociale ydelser, ret til at eje fast ejendom, værnepligt, borgerligt ombud m.m.
Internationalt medfører statsborgerskabet en ret for en stat til at udøve diplomatisk beskyttelse til fordel for egne statsborgere, der kommer i vanskeligheder i udlandet.
Ifølge folkeretten er andre stater kun forpligtet til at respektere et tildelt statsborgerskab, hvis der er en reel tilknytning mellem personen og det land, der har tildelt den pågældende statsborgerskab.
Denne regel er udviklet på grundlag af en dom fra Den Internationale Domstol i Haag fra 1955 i en sag mellem Liechtenstein og Guatemala, hvori domstolen blandt andet fastslog, at der ikke bestod en sådan reel tilknytning (genuine link), og at Guatemala, hvor den pågældende tidligere tyske statsborger boede, derfor ikke havde pligt til at anerkende det statsborgerskab, som Liechtenstein havde tildelt ham mod betaling af penge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.