Statut, i ældre international privatret en retsteoretisk opdeling af lovreglerne i statuta personalia (personalstatuttet), der vedrører personens status og personlige retsforhold, og statuta realia (realstatuttet), der angår ting, navnlig fast ejendom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet statut kommer af latin statutum, perfektum participium af statuere 'opstille'.

Formålet med opdelingen var at opstille regler om, hvilket lands retsregler der skulle anvendes på et retsforhold. Personalstatuttet anvendes stadig i international privatret som betegnelse for især de person-, familie- og arveretlige regler. Hvis en persons personalstatut fx er dansk, betyder det, at hans personlige retsforhold skal afgøres efter dansk ret.

På tilsvarende måde anvendes begreberne realstatut og kontraktstatut. Kontraktstatuttet omfatter de fleste af de regler, som vedrører kontraktens tilblivelse, retsvirkninger og ophør. Hvis kontraktstatuttet er tysk, betyder det, at tysk rets regler om disse forhold skal anvendes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig