Røde Kors. Med Genèvekonventionen af 1864 blev det særlige Røde Kors-flag internationalt anerkendt som beskyttelsesmærke. Siden 1877 har en del muslimske lande anvendt en rød halvmåne på hvid baggrund som et alternativ til det røde kors.

.

Henry Dunant kendte selv til krigens rædsler. Under Den Fransk-østrigske Krig 1859 organiserede han en førstehjælpstjeneste for franske og østrigske sårede, og hans idé om derefter at oprette neutrale sanitetskorps i alle lande fik hurtigt stor international tilslutning. Røde Kors kom første gang i virksomhed allerede samme år, som den første Genèvekonvention blev underskrevet, nemlig under krigen i 1864.

.

Røde Kors er verdens største private hjælpeorganisation. Den består af Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som arbejder i konfliktzoner, Det Internationale Røde Kors Forbund, som især tager sig af ofre for naturkatastrofer og af flygtninge, samt de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

Røde Kors yder hjælp til mennesker i nød uanset race, religion og politisk overbevisning. Arbejdet er baseret på de syv Røde Kors-principper: medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillig tjeneste, enhed og almengyldighed.

Røde Kors har sit internationale hovedsæde i Genève; hovedparten af organisationens udgifter betales af regeringer og EU-Kommissionen, resten dækkes af private fonde og nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

Idéen til Røde Kors opstod i 1859, da schweizeren Henri Dunant under en rejse i Norditalien så, hvordan tusindvis af døende og sårede soldater lå hjælpeløse tilbage på slagmarken efter Slaget ved Solferino. Henri Dunant mobiliserede et hold af frivillige, som tog sig af de sårede uden at spørge, om de var ven eller fjende. Netop denne upartiskhed blev siden et af de vigtigste principper for Røde Kors.

Henri Dunants tanke var, at enhver ukampdygtig soldat havde ret til hjælp og beskyttelse, og han efterlyste nationale hjælpekorps, som kunne påtage sig opgaven med at komme faldne soldater til undsætning. Samtidig foreslog han, at der skulle skrives et fælles internationalt regelsæt for dette arbejde.

Det førte i 1863 til, at fire fremtrædende schweizere sammen med Henri Dunant dannede Den Permanente Internationale Komité til Hjælp for Sårede Soldater. Komitéen indkaldte samme år til en konference i Genève, hvor 19 deltagende lande bl.a. besluttede, at hjælpearbejderne skulle bære et synligt og let genkendeligt beskyttelsesmærke: et rødt kors på hvid baggrund.

Det kendte symbol var første gang i brug i 1864 under 2. Slesvigske Krig, hvor den nederlandske kaptajn C.W.M. van de Velde og tyskeren dr. Louis Appia deltog som observatører. Sidstnævnte indførte det hvide armbånd som symbol for neutrale redningsarbejdere. I 125-året opstilledes en mindesten ved Dybbøl Museum til minde om begivenheden. Samme år tog Røde Kors initiativ til den første Genèvekonvention om beskyttelse af syge og sårede soldater. Siden er der kommet nye konventioner til, som garanterer beskyttelse af skibbrudne, flygtninge og ubevæbnede civile.

I alt 189 stater har (2017) tilsluttet sig Genèvekonventionerne, der er en vigtig del af grundlaget for Røde Kors' arbejde under væbnede konflikter.

I 1919 fandt fem nationale Røde Kors-selskaber sammen og dannede Røde Kors Ligaen, der i 1991 skiftede navn til Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. Formålet var især at samarbejde om sundhedsprogrammer for at bekæmpe de epidemier, som hærgede efter 1. Verdenskrigs afslutning.

Forbundet er i dag en medlemsorganisation for de nationale selskaber, som findes verden over. Ud over at koordinere nødhjælpsarbejde og udviklingsprojekter støtter Forbundet oprettelsen af nye selskaber og fungerer som talsmand på selskabernes vegne.

Ofte arbejder Forbundet, Komitéen og de nationale selskaber sammen, når en katastrofe indtræffer. De største operationer i de seneste år har bl.a. været udløst af hungersnøden i Etiopien 1984-1985 og i store dele af Østafrika 1992-1993, krigene i Eksjugoslavien 1991-1995, borgerkrigen i Rwanda i 1994, konflikten i Kosovo 1998-1999, de voldsomme flodbølger i Asien 2. juledag 2004 og borgerkrigen i Syrien (2011-).

Den Internationale Røde Kors Komité modtog Nobels Fredspris i 1917, 1944 og 1963.

Dansk Røde Kors

I 1876 oprettedes en dansk afdeling af Røde Kors, indtil 1881 under navnet Foreningen til Syges og Saaredes Pleie under Krigsforhold. Dansk Røde Kors har (2015) 214 lokalafdelinger og ca. 200.000 medlemmer og faste bidragydere.

Internationalt yder Dansk Røde Kors humanitær hjælp ved naturkatastrofer og krige og ved genopbygning og udvikling (i 2013 med ca. 412 mio. kr.). I Danmark omfatter Dansk Røde Kors' aktiviteter drift af genbrugsbutikker, afholdelse af kurser i førstehjælp og iværksættelse af sociale aktiviteter for unge, ældre og sårbare grupper. Herudover har Dansk Røde Kors siden 1984 på den danske stats vegne drevet landets asylcentre for statsmidler.

Dansk Røde Kors' arbejde finansieres gennem bl.a. medlemskontingenter, private bidragydere, Danida, EU og den årlige landsindsamling; i 2013 i alt 1,110 mia. kr.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig