Brief, (eng. 'kortfattet redegørelse', af lat. brevis 'kort'), i engelsk ret det dokument, hvormed en solicitor instruerer en barrister om at møde som repræsentant for en klient i retten. I amerikansk ret er brief betegnelse for et skriftligt indlæg til retten navnlig i appelsager, hvis problemstilling hovedsagelig er af juridisk karakter; der redegøres for faktum og argumenteres for partens opfattelse af, hvilket resultat sagen bør få.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.