Faktaboks

Ronald Dworkin

Ronald Myles Dworkin

Født
11. december 1931
Død
14. februar 2013
Professor Ronald Dworkin holder takketale den 14. november 2012 efter at have fået overrakt Balzan Prisen af Italiens præsident, Giorgio Napolitano.
EPA/GUIDO MONTANI.

Ronald Dworkin var en amerikansk retsfilosof og professor ved både University of Oxford og New York University. Dworkin understregede i modsætning til H.L.A. Hart den tætte sammenhæng mellem ret og moral samt rationaliteten i den juridiske tænkemåde; han mente, at det for en dommer principielt er muligt altid at finde en entydigt rigtig løsning ud fra dels retsreglerne, dels generelle retsprincipper.

Blandt Dworkins hovedværker er Taking Rights Seriously (1977), Law's Empire (1986) samt Freedom’s Law. The Moral Reading of the American Constitution (1996). I sidstnævnte værk afviser han opfattelsen af demokrati som flertalsstyre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig