Faktaboks

Shirin Ebadi
Født
21. juni 1947

Shirin Ebadi, f. 21.6.1947, iransk jurist og menneskerettighedsforkæmper, lektor ved Teherans universitet. I 1970 blev hun udnævnt til dommer, en post, hun igen mistede, da det iranske præstestyre kom til magten i 1979. Hun åbnede egen advokatpraksis i 1993 og har siden påtaget sig flere sager om overgreb, forsvar af præstestyrets modstandere og sager om børnemishandling, ligesom hun har arbejdet mod retten til fysisk afstraffelse.

I 2003 blev hun tildelt Nobels Fredspris for sin kamp for især børns og kvinders rettigheder og for demokrati. Siden er hun fortsat med at repræsentere dissidenter og udsatte grupper, og i 2006 blev en menneskerettighedsgruppe, som hun stod i spidsen for sammen med en række andre menneskerettighedsadvokater, uden begrundelse kendt ulovlig af det iranske indenrigsministerium.

Shirin Ebadi har fra juni 2009 valgt at være i eksil i England.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig