Takket være bevarede kirkebøger kan det dokumenteres, at den norske bonde Eiler Philipsen (1682-1785) er det første menneske i Danmark-Norge og formentlig i Europa, der med sikkerhed levede i mere end 100 år. Kirkebogen over døde i Kinsarvik Sogn nær Bergen nævner kort hans død (nummer fire fra oven), men det afgørende er, at hans dåb er dokumenteret ved en kirkebogsindførelse 21.7.1682. Hans vielse findes i en tredje kirkebog, og han kan endvidere følges i folketællinger og retsprotokoller. Kirkebøgerne findes i Statsarkivet i Bergen.
Kirkebøger, som fra 1812 også blev kaldet ministerialbøger, er fællesbetegnelse for protokoller med status som autoriserede civilstandsregistre.
I kirkebøgerne indførtes oplysninger om fødsel, dåb, navngivning, navneændringer, konfirmation, trolovelse, vielse samt død og begravelse. Autoriserede kirkebøger føres i folkekirken og anerkendte trossamfund, men er i dag alle digitaliseret og elektroniske.
Kirkebogen fra Hjordkær Sogn betragtes som Danmarks ældst bevarede kirkebog. Den måler ca. 11 x 17 cm og er skrevet på en blanding af dansk, latin og plattysk. 1645‑46 blev det af kongen pålagt præsterne at føre kirkebog med oplysninger om især fødsler, vielser og dødsfald i sognet. Formålet med kirkebøgerne var bl.a. at sikre sig en systematisk registrering af landets befolkning, hvilket den verdslige administration kunne drage nytte af, fx ved skatteudskrivning. Præsten i Hjordkær Kirke begyndte imidlertid allerede i 1573 at føre kirkebog; her ses optegnelser for året 1605.
De ældste bevarede kirkebøger i Danmark er anlagt i slutningen af 1500-t.; kirkebøger blev almindeligt foreskrevet for Danmark i 1645-46. Bøgernes førelse blev underlagt biskoppens og provstens tilsyn. Formålet var at skabe en systematisk registrering af befolkningen til brug for verdslig administration, fx vedr. skatteudskrivning og værnepligt; men registreringen har tillige tjent kirkelige formål. Kirkeritualet 1685 foreskriver, at præsten ved dåb indfører såvel barnets som faddernes navne, samt at trolovelse og ægtevielse, skriftemål og nadverdeltagelse, dødsfald og begravelse indføres i kirkebøgerne. Fra 1736 foreskrives desuden registrering af konfirmerede.
I 1812 gennemførtes ensartethed i førelsen af kirkebøger, som herefter tillige skulle registrere flytning til og fra sognet. Samtidig foreskrives førelse af to enslydende kirkebøger (hoved- og kontraministerialbøger), der af sikkerhedsmæssige grunde skal opbevares adskilt.
Under det tyske herredømme i Sønderjylland indførtes 1874 kommunale personregistre, og ved Genforeningen 1920 undlod man at foretage ændringer heri, således at den primære civilstandsregistrering her stadig varetages af kommunen.
Indførelsen af folkeregistre 1924 og af det centrale personregister (CPR) i 1968 ændrede ikke ved kirkebøgernes status som civilstandsregistre; efter 1968 skal alle fødsler og dødsfald indføres i folkekirkens ministerialbøger, hvorefter de anerkendte trossamfund er ophørt med selvstændigt at registrere disse (se fødselsregistrering). Herefter udgør kirkebøgerne samfundets almindelige primære personregistrering, som udføres i folkekirkeligt regi og under folkekirkeligt tilsyn. Folkekirkens førelse af kirkebøgerne som samfundet almindelige og primære personregistrering omfatter også ikke-medlemmer af folkekirken – et forhold der undertiden medfører debat.
Efter beslutning i 1996 fra Kirkeministeriet gik de 2125 kirkebogsførende sogne i Danmark i løbet af 2002 og 2003 over til at føre en elektronisk kirkebog, Den Ny Kirkebog, hvorefter hver borger havde sin egen elektroniske kirkebogsside. Der registreres herefter ikke længere i de gamle kirkebøger.
Siden er de elektroniske kirkebøger opdateret yderligere, og indgår i dag i systemet PERSON, hvor den kirkebogsførende præst fortsat registrer fødsler, forældreforhold, navne, dåb, konfirmation, vielse, skilsmisse og alle forhold vedrørende dødsfald. Disse vilkår gælder også for ikke-medlemmer af folkekirken. PERSON er i dag tilknyttet CPR-systemet og Borger.dk, hvorfor man som almindelig borger kan foretage de fleste personregistreringsopgaver digitalt.
Adgang til ældre kirkebøger fås i det landsarkiv, hvorunder det pågældende sogn hører. Alle kirkebøger fra før 1965 kan i dag findes digitalt på Rigsarkivets hjemmeside.
Oplysninger fra kirkebøgerne kan rekvireres i ens bopælssogn, men her kan kun oplysninger om en selv udleveres.
Folkekirkens administrering af kirkebøgernes oplysninger og den gennerelle personregistrering er underlagt strenge GDPR-regler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.