statskirke

I nogle lande, som fx Danmark, er en særlig kirkeretning den officielle kirke. Det betyder blandt andet, at denne kirkeretnings drift og opretholdelse er styret af staten, og at den har en særlig position i samfundet, som fx kommer til udtryk ved særlige nationale ceremonier og mærkedage.

Et eksempel på dette er Folketingets åbning den første tirsdag i oktober, hvor der hvert år er en særlig åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke forud for folketingsmedlemmernes samling i folketingssalen. Medlemskab af folkekirken er ikke obligatorisk, men størstedelen af befolkningen er medlem af kirken.

En statskirke vil normalt være underlagt statsmagtens lovgivning ikke blot i ydre forhold, men i visse tilfælde også i indre og konfessionelle forhold, til gengæld understøtter staten kirken i bl.a. økonomisk henseende. En statskirkes ansatte er normalt statsansatte.

I andre lande kan statskirken være en anden kristen trosretning eller en ikke-kristen religion (statsreligion), som det fx er tilfældet med islam i en del mellemøstlige lande. Eksempler på lande med officielle statskirker er England, Danmark, Island, Grækenland, Malta og Skotland.

Det er vigtigt at bemærke, at statskirker kan have både positive og negative konsekvenser for samfundet. Mens en statskirke kan give en følelse af samhørighed og enhed, kan det også føre til diskrimination mod andre trosretninger og underminere princippet om religionsfrihed.

• folkekirken
• religionsfrihed