En stiftsbåndsløsning er en sognemenigheds eller en valgmenigheds mulighed for at ændre tilknytning til et stift.

Ved stiftsbåndsløsning kan en menighed slutte sig til en anden biskop, som er villig til at modtage den. Denne biskop overtager da tilsynet med menigheden, for så vidt angår prædikeembedet, sakramenternes forvaltning og sjælesorgen.

For at der kan løses stiftsbånd, skal tre fjerdedele af menigheden stemme for, og det samme skal præsten, ligesom en biskop skal være villig til at modtage menigheden og påtage sig tilsynet.

Muligheden for stiftsbåndsløsning anvendes sjældent, men er et led i de folkekirkelige frihedsbestemmelser på samme måde som sognebåndsløsning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig