| Læs også |
|---|
| • avancering • avanzo • nettoavance Fundet ved søgning på avance |
| Til forsiden |
avance, (af fr. avancer 'gå fremad', af avant 'fremad, foran'), fortjeneste ved salg; anvendes især i forbindelse med fastsættelse af en vares pris.
Som udgangspunkt må en virksomhed i Danmark tjene så meget, som den kan, dvs. så meget, som markedet kan bære. Hvis der på virksomhedens markedsområde foreligger konkurrencebegrænsninger, fx i form af karteller eller monopoler, og dersom avancen klart overstiger, hvad der ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, kan Konkurrencerådet fastsætte maksimalavancer eller særlige kalkulationsregler. Efter gældende lovgivning (1994) udøves avancekontrol kun i meget få og særlige tilfælde, og indgreb over for avance kan kun foretages, hvis prisdannelsen ikke kan normaliseres på anden vis.
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki