Kontraheringspligt er en pligt til at indgå aftaler.

Faktaboks

Etymologi

Første led kommer af latin contrahere 'bringe sammen, aftale'.

Hovedreglen er, at det er frivilligt, om man vil indgå en aftale. Under særlige omstændigheder, navnlig hvis man besidder et faktisk eller retligt monopol, kan man dog tilpligtes at indgå aftaler. Fx kan Konkurrencerådet give en erhvervsvirksomhed et leveringspålæg, dvs. et pålæg om at levere til nærmere angivne købere. Forsyningsselskaberne, dvs. el-, gas-, teleselskaberne mv., er også underkastet regler om pligtmæssig aftaleindgåelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig