Prise, opbringelse og beslaglæggelse af fjendtligt skib eller dets ladning under søkrig. Lovligheden af opbringelsen afgøres ved den opbringende stats egne domstole (prisedomstole). Før 1900-t. gav priser anledning til betydelige konflikter mellem de krigsførende og de neutrale stater. Under den anden Haagerfredskonference 1907 vedtoges en konvention (nr. 12) om oprettelse af en international prisedomstol, der skulle fungere som appelinstans for de nationale prisedomstole. Konventionen opnåede dog ikke tilstrækkelig tilslutning blandt staterne til nogensinde at træde i kraft.

Faktaboks

Etymologi
Ordet prise kommer via middelnedertysk fra fransk prise, afledn. af prendre 'tage'.

Efter 2. Verdenskrig har FN-pagtens forbud mod magtanvendelse, dvs. krig mellem staterne bortset fra selvforsvar eller magtanvendelse efter beslutning fra FN's Sikkerhedsråd, i væsentlig grad indskrænket betydningen af de tidligere gældende regler om prise.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig