Aberratio ictus er i strafferetten en betegnelse for, at en handling får andre følger end den tilsigtede, f.eks. at et skud ikke rammer den person, der sigtes på, men en anden person. Det klassiske eksempel går på, at gerningspersonen skyder for at dræbe A. A dukker sig imidlertid, og derfor rammer skuddet i stedet B, som står lige bag ved A.

Faktaboks

Etymologi

Aberratio ictus er latin for 'afvigelse, forrykkelse af slag, stød, hug o.l.'.

Det er omdiskuteret i den juridiske teori, om der skal straffes for forsøg på drab i relation til den, der blev sigtet på (men som altså ikke blev ramt) (A) og uagtsomt drab i relation til den person, der blev ramt (med som altså ikke blev sigtet på) (B), eller om der skal straffes for forsætligt drab på den, der døde (B) og efter omstændighederne for forsøg på drab vedrørende den person, der blev sigtet på (A). Spørgsmålet er ikke afklaret i nyere retspraksis, men det antages, at straffens størrelse bliver nogenlunde den samme i begge tilfælde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig