international strafferet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

international strafferet, den del af den nationale strafferet, som vedrører landets strafferetlige jurisdiktion, dvs. hvilke lovovertrædelser der skal straffes efter loven og ved rettergang i det pågældende land. De danske internationale strafferetlige bestemmelser angiver, hvilke lovovertrædelser der kan straffes efter dansk straffelovgivning og ved dansk domstol, når de er begået i et andet land.

Bestemmelserne om strafferetlig jurisdiktion er baseret på visse alment accepterede principper, hvoraf de fleste forudsætter, at der findes en forbindelse mellem på den ene side det land, hvori straffesagen gennemføres, og på den anden side lovovertrædelsen, gerningsmanden og offeret. I visse tilfælde gives der ret til jurisdiktion, uden at en sådan forbindelse foreligger, fx ved krigsforbrydelser, som kan straffes i alle lande, uanset hvor og af hvem de er begået.

Til international strafferet kan endvidere henregnes dels bestemmelser om udlevering af lovovertrædere til retsforfølgning i det land, hvor forbrydelsen blev begået, dels andre former for mellemstatslig retshjælp i straffesager.

International strafferet anvendes derudover som betegnelse for den del af folkeretten, der omhandler lovovertrædelser, herunder bestemmelserne om straffeproces ved internationale domstole; således er fx de folkeretlige bestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden en del af international strafferet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
Träsk
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki