Retshåndhævelse er gennemtvingelse af private og offentlige rettigheder, der sædvanligvis varetages af domstolene, som afgør tvister eller straffesager, hvorefter rettens afgørelser bliver gennemført enten frivilligt eller med bistand fra en offentlig myndighed, fx fogeden, politiet eller fængselsvæsenet.

Privat retshåndhævelse betegnes i visse tilfælde selvtægt, men kan undtagelsesvis være tilladt, fx som nødværge eller nødret. Retshåndhævelse kan ske ved tvangsindgreb, fx pågribelse, frihedsberøvelse eller fratagelse af ting, hvilket kun er lovligt, når formålet er retshåndhævelse i overensstemmelse med fastsatte regler. Hvis en retshåndhævende myndighed anvender ulovlige midler, fx vold eller andre retsstridige metoder, er forholdet strafbart efter Straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.

Retshåndhævelsesarrest

Retshåndhævelsesarrest er varetægtsfængsling efter Retsplejelovens § 762, stk. 2, der forudsætter en særlig bestyrket mistanke om, at den sigtede har begået en række nærmere angivne, alvorlige forbrydelser. Desuden skal hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den sigtede ikke er på fri fod (se fængsling).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig