Sammenstød af forbrydelser, den strafferetlige behandling af de tilfælde, hvor en person har begået flere forbrydelser, der skal behandles under samme straffesag. Betegnelsen omfatter både sager om forbrydelser, som en tiltalt har begået ved flere lejligheder, og tilfælde, hvor én handling er omfattet af flere straffebestemmelser. Når flere straffebestemmelser skal anvendes (sammenstød), udmåles som udgangspunkt en samlet straf inden for den strengeste af de mulige strafferammer, jf. Straffeloven § 88.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.