• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

voldskriminalitet

Oprindelige forfattere FBal, Garde og JoeSim Seneste forfatter Redaktionen

voldskriminalitet, forbrydelser mod liv og legeme, der straffes efter Straffeloven kap. 25. Voldskriminalitet i videre forstand omfatter legemsangreb eller i daglig tale vold, forsætligt eller uagtsomt drab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, visse handlinger, der udsætter andre for alvorlig fare, og undladelse af at hjælpe en person i øjensynlig livsfare, jf. Straffeloven §§ 249-253. Vold og trusler mod offentligt ansatte straffes efter Straffeloven § 119 efter en forhøjet strafferamme. Vold under slagsmål straffes mildere, evt. med bøde efter politivedtægten. Modsat den almindelige tendens til mildnelse i strafudmålingen straffes vold strengere end før, særlig efter ændring af Straffeloven i 1993 og 1997.

Kriminologi

Unge udsættes langt oftere for vold end ældre, og mænd noget oftere end kvinder. En stor del af volden sker i forbindelse med alkoholindtagelse. Ofre for vold begår meget oftere vold end mennesker, der ikke har været udsat for vold. Der kan være tvivl om voldsudviklingens retning over et kortere åremål, men set i et langtidsperspektiv er dagligdagen for den almindelige borger i nutidens danske samfund langt mindre præget af fysiske aggressioner end tidligere. I det traditionelle landbrugssamfund var mænds vold over for deres hustruer, læreres vold over for elever mv. betydelig mere omfattende. Det kan derfor virke paradoksalt, at der i dag fokuseres så meget på vold, men baggrunden er, at vold fordømmes mere og anses for mere frygtindgydende end tidligere. Disse ændrede holdninger er årsagen til, at volden er blevet mindre udbredt, men det er også baggrunden for, at volden oftere anmeldes til politiet, at straffene skærpes, at medierne giver volden mere plads, og at politikerne placerer bekæmpelse af volden højere på den samfundsmæssige dagsorden end før.

Retsmedicin

De tre dominerende voldstyper er stump vold, skarp vold og skud. Stump vold er langt den hyppigste og opstår ved stød mod stumpe genstande eller slag med stumpe genstande. Stump vold kan medføre hudafskrabninger, blødninger, kvæstningssår, kvæstelser, sønderrivninger, ledskred, knoglebrud og organbristninger. En særlig form for stump vold er vold mod halsen i form af sammentrykning med hænderne (kværkning, se kvælning) eller sammentrykning ved omsnøring (strangulation). Skarp vold forekommer som stiksår, snitsår og huglæsioner; den væsentligste følge er blødning. Skudlæsioner kan fremkaldes af våben med et enkelt projektil (pistol, revolver og riffel) eller med mange projektiler (haglvåben). De sværeste følger ses efter skudlæsioner i hovedet og kroppen, især brystkassen med hjertet, de store, centrale blodkar og lungerne.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. voldskriminalitet Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik