økonomisk kriminalitet

økonomisk kriminalitet, systematiske og organiserede forbrydelser, der har stor økonomisk gevinst som motiv og begås af erhvervsvirksomheder eller personer.

Økonomisk kriminalitet omfatter fx it-kriminalitet, regnskabs- og bogføringsforbrydelser, arbejdsmiljøforbrydelser, skyldnersvig, utilbørlig markedsføring, skatte- og afgiftsunddragelser, toldkriminalitet, valutakriminalitet, børs- og bankkriminalitet, miljøforbrydelser og hvidvaskning af penge.

Økonomisk kriminalitet har antagelig store samfundsmæssige konsekvenser. I flere undersøgelser er det vurderet, at den økonomiske kriminalitet indebærer, at ca. 10% af bruttonationalproduktet misbruges; sådanne beregninger er dog forbundet med en vis usikkerhed.

Det antages også, at den økonomiske kriminalitet kan underminere et sundt erhvervsliv og have en negativ indflydelse på demokratiet. På længere sigt kan økonomisk kriminalitet have alvorlige moralske konsekvenser ved at svække retsbevidstheden og etikken i erhvervslivet.

Betegnelsen økonomisk kriminalitet anvendes i kriminologiske sammenhænge, hvor der skelnes mellem den traditionelle kriminalitet og økonomisk kriminalitet. Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er ofte vanskelig, fordi den er betydelig mere kompliceret end traditionel kriminalitet.

For at sikre større effektivitet i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet oprettedes i 1973 en Statsadvokatur for særlig økonomisk kriminalitet, SØK (se Bagmandspolitiet), der behandler sager vedrørende større økonomiske forbrydelser, herunder forbrydelser, der er et led i organiseret kriminalitet eller udført ved anvendelse af specielle forretningsmetoder.

Til Bagmandspolitiets arbejdsområde hører også overtrædelser af erhvervs-, bolig-, afgifts- og skattelovgivningen samt hvidvaskning af penge.