Smugleri, ulovlig indførsel af forbudte eller told- og afgiftspligtige varer. Smugleri begås navnlig ved indførsel af toldpligtige varer uden toldangivelse eller fx ved fjernelse af varer, der er under toldlukke, og ved brug eller forbrug af ufortoldede varer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet smugleri er en afledn. af middelnedertysk smuggeln, af germansk *smug-, beslægtet med dansk (i) smug, smyge.

Smugleri samt salg, modtagelse, transport og opbevaring af indsmuglede varer, såkaldt toldhæleri, kan efter Toldloven straffes med bøde eller fængsel i indtil to år. Smugleri af særlig grov karakter er omfattet af Straffeloven § 289, der giver mulighed for at idømme fængsel i indtil otte år. Se også told (strafferet) og sort økonomi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig