kvinderet (Sammenhæng mellem køn og retsregler)

Kvinderet (Sammenhæng mellem køn og retsregler), Der findes stadig enkelte regler, der har en direkte sammenhæng med kønnet. Værnepligt påhviler således kun mænd, og Tronfølgeloven giver mænd fortrinsret ved arvefølge. Disse forskelle er socialt konstrueret og kan ændres. Andre regler hviler imidlertid på biologiske forhold, fx kvinders rettigheder i forbindelse med graviditet og fødsel. Ligestillingsregler har direkte kønssammenhæng; de er ofte formuleret som et forbud mod at tillægge kønnet vægt ved fx ansættelse og afskedigelse. Ligestillingsregler kan imidlertid også bestemme, at kønnet skal tillægges vægt, fx at udvalg og kommissioner skal have en ligelig kønsmæssig sammensætning. I ligestillingsregler tillægges kvinder og mænd normalt ikke forskellige rettigheder; det kan dog forekomme ved "positivt særbehandlende" regler, fx Kønskvoteringsregler, hvori det ene køn tillægges en fortrinsret i den hensigt på længere sigt at opnå større ligestilling. Anvendelse af sådanne regler er ikke udbredt i dansk ret, modsat fx i norsk ret, og meget omstridt, fordi der hermed diskrimineres.

Med retsreglernes overvejende kønsneutralitet bliver det interessante derfor at undersøge den indirekte sammenhæng mellem kvindekøn og retsregler. Kvinder og mænd lever forskellige liv; selvom retsregler om deltidsarbejde og børnepasning har en kønsneutral udformning, vil de normalt have størst relevans for kvinder. Den kønsneutrale regel konfronteres således med den kønsbestemte arbejdsdeling i familien. Ved udformning af fx forældreorlovsregler og andre omsorgsrettigheder regulerer man først og fremmest kvinders retsstilling. Reglerne har imidlertid også det aspekt, at de på længere sigt formentlig vil indebære, at mænd bliver mere familieorienterede, og dermed vil diskriminationen ikke være mellem kvinder og mænd, men mellem personer med og uden omsorgsforpligtelser.

Den indirekte kønsdiskrimination har især haft stor interesse inden for EU-retten, hvor EF-Domstolen i 1970'erne og 1980'erne gennem en dynamisk fortolkning har udviklet en praksis vedrørende indirekte diskrimination, der har haft stor betydning for dansk ret, særlig på ligelønsområdet, se EU (7.8. ligestilling).