Mark- og vejfred, i ældre dansk ret dels regler for at beskytte jordbrugerne mod skader og ulemper som følge af, at andres kreaturer færdedes over deres marker, dels regler for at beskytte offentlige veje mod færdsel med kreaturer af hensyn til først og fremmest trafikken, men også for at undgå unødigt slid på vejene.
De nugældende regler findes i Mark- og Vejfredsloven fra 1953, som forpligter enhver til på alle årstider at holde sine husdyr på "sit eget". Loven indeholder regler om ansvar for skader forvoldt af husdyr, der uden hjemmel befinder sig på fremmed grund (se dyrehold), og bestemmelser om optagelse, fjernelse og i specielle tilfælde nedskydning af løse husdyr på fremmed grund samt forbud mod græsning og tøjring af dyr på fremmed grund. Loven udvider markfredsbegrebet til også at omfatte personer, idet den indeholder et almindeligt forbud mod personers færdsel på fremmed grund uden ejerens tilladelse eller uden særlig hjemmel; på private veje er færdsel dog tilladt, medmindre ejeren har opsat et forbudsskilt. Muligheden for at forbyde færdsel på private veje er blevet indskrænket ved bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven af 1992 om offentlighedens færdsel og ophold i naturen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.