Miljøansvar, ansvar for forurening og andre miljøulykker. Begrebet miljøansvar refererer til forurenerens ansvar for at genoprette den skade, han har forvoldt, men omfatter ikke det strafferetlige ansvar, se miljøkriminalitet. Miljøansvaret er udformet både som et civilretligt erstatningsansvar og som en påbudsordning, men der er betydelige forskelle mellem de to ordninger. Ved et erstatningsansvar kan forureneren blive pålagt at betale for de tab, som forureningen har forvoldt for borgere og myndigheder. Ved en påbudsordning er det alene myndigheder, der kan stille krav, og kravet består i, at forureneren påbydes at fjerne forureningen og genoprette den hidtidige tilstand. Men påbud forudsætter hjemmel i lov.

Den almindeligr regel i dansk ret er, at forureneren ifalder miljøansvar, hvis forureningen kan bebrejdes forureneren som uagtsom (se culpa). For særligt forurenende virksomheder (listevirksomheder) er ansvaret skærpet, idet disse efter Miljøerstatningsloven tillige er ansvarlige for hændelige forureningsskader. Tilsvarende skærpet ansvar for forurening fra skibe er på grundlag af internationale konventioner gennemført ved Søloven og Havmiljøloven. For jordforureninger er der med Jordforureningsloven ligeledes indført et ubetinget forureneransvar, men i dette tilfælde udformet som en påbudsordning.

I 2004 vedtog EU miljøansvarsdirektivet, der skal være gennemført senest i april 2007. Direktivets ansvarsordning har karakter af en påbudsordning og angår alene forurenerens ansvar for at genoprette skader på truede arter samt vand- og jordforurening. Derimod omfatter direktivet ikke person- og tingsskade eller formuetab. Med direktivet indføres et ubetinget forureneransvar for en række EU-regulerede aktiviteter som affaldshåndtering, industrivirksomheder og opbevaring og brug af kemikalier. På flere måder vil miljøansvarsdirektivet kræve mere principielle ændringer af dansk lovgivning. Kravet om genopretning af skade på truede arter betyder som noget helt nyt, at det ikke er tilstrækkeligt at fjerne forureningen. Også den økologiske skade skal genoprettes, og er det ikke muligt, skal der betales erstatning til etablering af erstatningsbiotoper. En anden principiel ændring er, at naboer og miljøorganisationer skal have mulighed for at kræve påbud om genopretning med klageret over myndighedernes mangelfulde håndhævelse. Direktivet vil kræve ændring af de fleste miljølove, men hvordan det præcist skal ske, er foreløbig uafklaret.

Forsikring

En miljøansvarsforsikring dækker skade på person eller ejendom, der tilhører en anden end den, der efter Miljøerstatningsloven eller den almindelige erstatningsret er ansvarlig for en forurening. De almindelige ansvarsforsikringer for private og for erhvervslivet omfatter som oftest kun forurening, der er opstået ved et pludseligt uheld, samt fareafværgelse i forbindelse hermed, men erhvervsvirksomheder kan tegne en miljøansvarsforsikring, der også dækker gradvis opstået forurening. Miljøansvarsdirektivet stiller ikke krav om, at der indføres forsikringsordninger, men forudsætter, at medlemslandene overvejer muligheden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig