recipientkvalitetsplanlægning

Recipientkvalitetsplanlægning, anvendes i miljøadministrationen for at begrænse negative påvirkninger af vandområder (vandløb, søer og kystvande), se recipient. Der fastlægges kvalitetsmål for fx badevand, karpefiske- eller laksefiskevand med tilhørende grænseværdier og retningslinjer. Ud over sådanne målsætninger skal vandområder, der er målsat som fx fiskevand og skaldyrvand, opfylde kravene i EU-direktiverne for de ferske vande. Recipientkvalitetsplanlægning blev indført ved lov i 1982 og udgør en integreret del af amternes regionplanlægning, der finder sted i medfør af Planlægningsloven, idet en regionsplan skal indeholde retningslinjer for kvalitet og anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Recipientkvalitetsplanlægning er ifølge Planlægningsloven et overordnet administrationsgrundlag for den del af miljølovgivningen, der vedrører regulering af fast ejendom, fx Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Det indebærer, at recipientkvalitetsplanlægning kun undtagelsesvis fraviges.

De enkelte medlemsstater bestemmer selv, hvilke vandområder der skal opfylde kravene, men er de først udpeget, skal direktivernes grundlæggende miljøkrav opfyldes inden for seks år.

Målsætningerne bestemmer, hvilke rensningsforanstaltninger der skal udføres, og hvordan vandløbene skal vedligeholdes og evt. restaureres. Søers målsætninger formuleres ud fra, hvor klarvandede de skal være. Tilførslen af næringsstoffer skal reduceres, så eutrofieringen kan begrænses. Målsætningerne anvendes også, når man i de årlige oversigter over miljøtilstanden skal vurdere udviklingen.

Recipientkvalitetsplanerne bortfalder nu successivt som følge af EU's Vandrammedirektiv, der er indarbejdet i dansk lovgivning med Miljømålsloven fra 2003. Direktivet beskytter vandløb, søer, kystvand og grundvand. Det overordnede mål er, at alle vandforekomster inden for direktivbundne tidsfrister skal have en god kvalitet eller tilstand. Som udgangspunkt skal målene være opfyldt senest ved udgangen af 2015. Direktivets krav modsvares i Miljømålslovens vandplanlægning, der har hovedelementerne basisanalyse, udpegning af beskyttede områder, fastsættelse af miljømål og udarbejdelse af indsatsprogram. Planlægningen forestås af Miljøministeriet som vandplanmyndighed og udgør en bindende ramme for kommunernes udarbejdelse af handleplaner for den konkrete og lokale indsats. Vand- og handleplanerne er bindende for statslige og kommunale myndigheder, der skal sikre gennemførelsen af indsatsprogrammer og handleplaner. Selve vandplanerne skal senest være gennemført 22.12.2012, og ved den enkelte plans gennemførelse bortfalder recipientplanen. Se også miljøplanlægning.