militær strafferet og retspleje (Militær retsplejelov af 1973)

Militær strafferet og retspleje (Militær retsplejelov af 1973), Med Militær straffelov af 1973 blev de resterende militære strafarter, kvarterarrest samt vagtarrest, afskaffet til fordel for de efter Borgerlig straffelov almindeligt anvendte straffe, bøde og hæfte. Den militære straf irettesættelse blev dog opretholdt for mindre forsømmelser og forseelser. Indtil 1978 var der hjemmel i Militær straffelov til i krigstid at anvende dødsstraf. Forseelser, som ikke var omfattet af udtrykkelige bestemmelser i loven, kunne henføres under en generel regel om pligtforsømmelse, der omfattede tilsidesættelse af et betydeligt antal forskrifter, reglementer og lignende, som regulerede de tjenstlige forhold i forsvaret; se arbitrær straf.

Med Militær retsplejelov af 1973 blev påtalemyndigheden overført til generalauditøren og auditørerne, der opfylder de betingelser, som i den borgerlige strafferetspleje stilles med hensyn til anklagemyndighedens tiltalerejsning. Ændringen skete ud fra den opfattelse, at der i straffe- og retsplejemæssig henseende kun bør fastsættes særregler for militært personel i de tilfælde, hvor hensynet til forsvarets særlige forhold gør det nødvendigt. Auditørerne kunne uden dom pålægge straf i form af irettesættelse, bøde eller hæfte indtil 30 dage. Det samme gjaldt chefen for et orlogsskib på togt uden for dansk havn samt chefen for enheder af forsvaret i Grønland eller uden for landets grænser, når en auditør ikke er til stede. Cheferne kunne endvidere nedsætte en forhørsret til foretagelse af enkeltstående retshandlinger, hvis sagens undersøgelse ikke kunne opsættes. Andre rettergangschefer havde i fredstid kun bemyndigelse til at pålægge straf i form af irettesættelse og bøde. Straffe, der var pålagt uden dom, kunne i fredstid forlanges indbragt for domstolene.

Disciplinarmidlerne, som omfatter belæring eller tilrettevisning, arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden, tilbageholdelse på tjenestestedet i indtil 14 dage eller anden fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste, kunne anvendes i stedet for mindre straffe og kunne kun pålægges af militære chefer. Afgørelserne kunne ikke indbringes for domstolene, men kunne forlanges forelagt et disciplinarnævn, hvis afgørelser kunne indbringes for et ankenævn.