forbruger

Betegner forbrugernes adfærd mht. omfang og sammensætning af deres forbrug. Både mellem de forskellige sociale klasser, mellem generationerne og mellem mennesker inden for samme generation er der betydelige forskelle i levestil og forbrugssammensætning.

Teorier om forbrugeradfærd har siden slutningen af 1800-t. været en vigtig del af økonomisk teori. I nationaløkonomisk teori opfattes forbrugeren som en person, der rationelt udnytter tilgængelig information, og som vælger optimalt inden for en økonomisk begrænsning. I den afsætningsøkonomiske teori arbejdes der med en bred vifte af forbrugeradfærdsmodeller med henblik på at forstå virkningen af reklame og andre former for markedsføring.

Der er stærkt delte meninger om, i hvor høj grad forbrugeradfærden lader sig påvirke af den enkelte virksomhed og af det samlede kommercielle påvirkningstryk fra virksomhederne under ét. Begrundelsen for forbrugeroplysning og for forbrugerbeskyttelse er, at den enkelte forbruger i forhold til virksomhederne er den svage part.

Kulturhistorisk hører forbrugeren hjemme i 1900-t.s forbrugskultur i modsætning til tidligere tiders selvforsyningsøkonomi. Gennem 1960'erne og 1970'erne blev forbrugeren stadig mere entydigt opfattet som en passiv borger med en ukritisk brug og smid væk-mentalitet.

Forbrugskulturen fra 1990'erne og fremefter viser et mere rummeligt billede; forbrugernes efterspørgsel er ikke længere ensidigt knyttet til, hvad der for dem er økonomisk mest fordelagtigt, men beror også på overvejelser af global, miljømæssig og politisk art, sat i fokus af den offentlige debat.

Er politiske initiativer med det formål at optimere forbrugernes fysiske og sociale trivsel inden for rammen af de samlede globale resurser. Dette søges opnået ved at sikre forbrugernes grundrettigheder, som omfatter ret til sundhed og sikkerhed, til økonomisk tryghed, til uddannelse, rådgivning og information, til et bæredygtigt udbud samt ret til at vælge, at klage og at blive hørt.

Den amerikanske præsident John F. Kennedy opstillede i 1962 som den første et katalog over forbrugernes grundrettigheder. I EF/EU-regi er der siden 1975 blevet vedtaget flere forbrugerpolitiske handlingsprogrammer, ligesom virkeliggørelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau som et mål for Fællesskabet blev skrevet ind i Maastrichttraktaten i 1992. I 1985 vedtog FN's Generalforsamling et sæt retningslinjer for forbrugerbeskyttelse.

I Danmark formuleres forbrugerpolitikken bl.a. af Forbrugerrådet. Selvom forbrugerpolitik ofte underordnes erhvervspolitikken, har der i Danmark som i de øvrige nordiske lande været bred politisk opbakning bag vedtagelsen af adskillige love, som tilsammen har sikret forbrugerne en relativt god beskyttelse. Derudover spiller forbrugerhensyn en væsentlig rolle ved udformningen af erhvervsregulering og i erhvervslivets praksis.

I forbindelse med gennemførelsen af det indre marked har det ofte været dansk forbrugerpolitik at modvirke, at harmoniseringen blev gennemført således, at Danmark måtte sænke det eksisterende forbrugerbeskyttelsesniveau eller blev forhindret i at indføre nye bedre regler. Se også EU.

• forbrugerbeskyttelse
• præceptiv regel
• Købeloven
• Markedsføringsloven
• Forbrugeraftaleloven
• forbrugeraftale