forældelse

Forældelsesloven indeholder regler om, hvornår forældelse senest indtræder. Forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Forældelsesfristen er 10 år, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. For fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter el.lign., herunder tilskrevne renter, er forældelsesfristen 20 år regnet fra den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen.

Forældelsesloven ophævede den hidtil gældende bestemmelse 5-14-4 i Christian 5.s Danske Lov fra 1683 om forældelse af fordringer 20 år efter stiftelsen samt Forældelsesloven fra 1908, der indeholdt regler om fem års forældelse af fx krav fra aftaler om løsørekøb, udførelse af arbejde mv. og for krav, der angik lejeforhold, renter, underholdsbidrag og skat.

Forfølgning af meget gamle forbrydelser strider imod den almindelige retsfølelse, især hvis gerningsmanden senere har ført et ordentligt liv og selv resocialiseret sig. Sagens beviser svækkes desuden med tiden, fx sigtedes mulighed for at godtgøre et alibi. Alle retssystemer har derfor regler om forældelse af strafansvar. Efter Straffeloven §§ 92-94 er fristen for forældelse 2, 5, 10 eller 15 år, når den maksimale straf for overtrædelsen er fængsel i hhv. 1, 4, 10 år eller over 10 år, men ikke livstid. For overtrædelser, som ofte afsløres sent, fx unddragelse af skatter og afgifter, er fristen længere.

Forældelse afbrydes ved sigtelse for retten eller lignende skridt, fx politiets begæring om retskendelse om ransagning.

Forbrydelser, der kan medføre fængsel på livstid, fx drab, forældes aldrig, hvilket er særegent for dansk ret. I norsk og svensk ret kan alle forbrydelser forældes, og forældelse af strafansvar for de groveste forbrydelser fra 2. Verdenskrig har i tysk og fransk ret medført juridiske og politiske vanskeligheder.

Idømt ufuldbyrdet straf kan efter Straffeloven §§ 97-97a forældes efter 5-20 år; jo strengere straf, des længere frist. Dom af fængsel på livstid forældes aldrig.