• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gældsbrev

Oprindelig forfatter PM-H Seneste forfatter Redaktionen

gældsbrev, skriftlig erklæring, hvori en person erkender at have en ensidig og ubetinget pligt til at betale et bestemt pengebeløb.

Et gældsbrev indeholder ofte en række nærmere vilkår såsom rentesats, afdragsform, betalingsterminer m.m. Et gældsbrev kan ofte ikke sælges til kurs 100, dvs. at det kan købes for mindre end dets pålydende værdi.

Det retsforhold, der er anledning til, at et gældsbrev udstedes, kaldes det underliggende retsforhold; det kan være af en hvilken som helst beskaffenhed, fx et køb, hvor køberen har fået kredit og udstedt et gældsbrev til sælgeren om købesummens betaling.

Et gældsbrev sikrer en kreditor bevis for sit krav og giver ham eller hende en lettere og hurtigere adgang til at tvangsfuldbyrde kravet.

For visse gældsbreve, såkaldte omsætningsgældsbreve, gælder særlige regler, der betrygger og letter deres omsætning. Der findes fire former for omsætningsgældsbreve: ihændehavergældsbreve, dvs. gældsbreve, som lyder på betaling til ihændehaveren eller ikke angiver, hvem der skal betales til; ordregældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person eller for en ordre; pantebreve i fast ejendom, medmindre andet fremgår af pantebrevet; og gældsbreve, der utvetydigt angiver, at de er omsætningsgældsbreve. Alle andre gældsbreve er simple gældsbreve.

Udstederen af et gældsbrev mister normalt ikke sine rettigheder i det underliggende retsforhold. Fx vil den person, der har udstedt et gældsbrev angående betalingen for en vare, bevare sine rettigheder som køber til i givet fald at hæve købet eller nægte at betale.

Den, der erhverver et gældsbrev, fx et pantebrev, får som hovedregel ikke bedre ret end den, der overdrager det. Kan en udsteder af et gældsbrev nægte at betale til overdrageren, kan han som regel også nægte at betale til erhververen. Og viser det sig, at den, der overdrager et gældsbrev, ikke har ret til at råde over det, fx fordi han har stjålet det, må erhververen udlevere gældsbrevet til den bestjålne.

Den, der erhverver et gældsbrev, må sørge for, at udstederen får meddelelse om overdragelsen, såkaldt denunciation, for at forhindre, at udstederen fortsat vil kunne betale til den tidligere kreditor.

Principperne om udstederens rettigheder og om, at en erhverver heller ikke i øvrigt får bedre ret end overdrageren, opretholdes fuldt ud ved simple gældsbreve, som derfor egner sig mindre godt til at blive handlet.

På en række punkter gælder derimod særlige regler, som bevirker, at den, der erhverver et omsætningsgældsbrev, i vidt omfang kan disponere ud fra, at han opnår den retsstilling, som følger af gældsbrevets ordlyd. Samme princip gælder i større eller mindre omfang for andre negotiable dokumenter, fx veksler.

Udstederen er således afskåret fra at gøre sine indsigelser fra det underliggende retsforhold gældende over for den, der ved aftale har erhvervet ret til omsætningsgældsbrevet og fået det i sin besiddelse uden at kende eller burde kende til indsigelsen; udstederens indsigelser om visse forhold, som en udsteder ikke kan gardere sig imod, fx at gældsbrevet er forfalsket, bevares dog også ved omsætningsgældsbreve.

Ved omsætningsgældsbreve betrygges erhververens retsstilling desuden ved, at han under visse omstændigheder fortrænger alle rettigheder i konflikt med sine egne; hvis han nemlig har fået gældsbrevet i sin besiddelse ved aftale med den, der havde det i hænde og ifølge gældsbrevets indhold fremtrådte som berettiget til at råde over det, forudsat at erhververen ikke var eller burde være bekendt med den rette sammenhæng.

En erhverver fortrænger fx den oprindelige indehavers ret til et omsætningsgældsbrev, hvis det af en tyv er påført falsk påtegning om overdragelse fra den bestjålne til ham selv, som derved fremtræder som den retmæssige ejer, når han videresælger gældsbrevet.