gave

Gave er i juridisk sprogbrug en vederlagsfri fordel, der som regel af gavmildhed ydes på giverens bekostning. Ofte består fordelen i en eller anden ting eller i penge, men der er intet til hinder for, at også andre forhold af værdi, fx en arbejdspræstation, kan ydes som gave. Der kan derfor indgå gaveelementer i vidt forskellige aftaleforhold.

Det juridiske grundlag for en gave ligger altid i et løfte fra gavegiveren, som ved mere kostbare gaver undertiden formaliseres skriftligt ved et gavebrev.

Som udgangspunkt behandles gaveløfter og -aftaler efter samme juridiske regler som andre løfter og aftaler, men deres ensidige karakter indebærer visse modifikationer. Opstår der fx tvivl om fortolkningen af en gaveaftale, fortolkes gaveløftet som hovedregel på en måde, der er til størst fordel for giveren. Går en gavegiver konkurs, eksisterer der en særlig adgang for konkursboet til at forlange gaven omstødt. Se også dødsgave.

Gaver mellem ægtefæller skal for at være gyldige gives ved ægtepagt. Er ægtepagt ikke oprettet, kan en gave kræves tilbage af giverægtefællen eller dennes arvinger. Endvidere kan giverægtefællens kreditorer mv. søge sig fyldestgjort i gaven. Krav om ægtepagt gælder, uanset om gaven gives fra eller til ægtefællernes fælleseje eller særeje; kravet gælder dog ikke for sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår, fx almindelige fødselsdags- og julegaver.