svig

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

svig, vildledelse med det formål at få nogen til at foretage en juridisk disposition, fx indgå en aftale, på et urigtigt grundlag, så personen lider et tab eller udsættes for en uventet risiko for et tab. Svig kan bestå i, at forhold forties, eller at der siges noget urigtigt mod bedre vidende. Da svigagtig optræden er skadelig for det økonomiske samliv, knytter retssystemet alvorlige sanktioner hertil. Et løfte, der er fremkaldt ved svig, kan erklæres ugyldigt i medfør af Aftaleloven § 30. Dertil kommer, at svig som udgangspunkt er udtryk for forsæt til formueskade, hvorved den svigagtige adfærd resulterer i en erstatningspligt.

Strafferet

Svig af en vis grovere karakter er kriminaliseret i en række forbrydelser. Den mest almindelige svigsforbrydelse er bedrageri. I nogle få tilfælde indgår ordet svig i forbrydelsens navn, fx mandatsvig og skyldnersvig. I mange andre tilfælde er det imidlertid også strafbart at opnå noget ved at besvige, snyde eller vildlede andre. Ved retsreglerne om åger har man ønsket at beskytte personer, som er særlig udsat for at blive snydt. Det er strafbart ved svig at få nogen til at undlade at stemme til valg til Folketinget eller til kommunalvalg. I nogle tilfælde består forbrydelse i forsøg på at besvige en anden, fx dokumentfalsk, der består i at prøve at snyde nogen med et falsk dokument.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
GTN
02/02/2009
MBrA
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki