håndjern, fikseringsmiddel, der består af to indbyrdes forbundne låsbare bøjler, som anbringes og fastlåses omkring håndleddene på den fastholdte. Håndjern fremstilles normalt i et hårdt materiale, fx forkromet hærdet stål.
Håndjern er personlig udrustning for enhver dansk politimand og må benyttes, når der opstår fare for flugt, vold, selvmord eller ødelæggelse af spor; anvendelse i disse forebyggende øjemed kræver en konkret begrundelse. Håndjern kan endvidere anvendes af politiet over for ustyrlige personer, hvis det skønnes nødvendigt og forsvarligt; for politiet fungerer de således som både et magtmiddel og et beskyttelsesmiddel, se politi. Håndjern benyttes også i et vist omfang af Kriminalforsorgens personale.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki