Kammerretten var en specialdomstol, der fungerde i perioden 1660 til 1771. Den blev oprettet som en umiddelbar følge af enevældens indførelse i 1660. Kammerretten bestod af Skatkammerkollegiets medlemmer og skulle oprindelig behandle de såkaldte kammersager, som blev anlagt mod kongelige embedsmænd for svig og uregelmæssigheder ved opkrævning af kongens, dvs. statens, indkomster. Med tiden kom retten til at behandle også andre sager om statens indtægter. Indtil 1684 skulle kammersagerne føres af den øverste statsanklager, generalfiskalen, hvorefter sagerne blev overdraget til kammeradvokaten.
Den domsmyndighed, som Rentekammeret som administrativ myndighed udøvede gennem Kammerretten, blev gjort til genstand for kritik i 1750'erne og 1760'erne af generalprokurør Henrik Stampe under indflydelse af nye idéer om adskillelse af den udøvende og den dømmende myndighed. Det førte til, at Kammerrettens forretninger i 1771 blev henlagt til den nyanlagte Hof- og Stadsretten, hvad sager fra København angik, mens sager fra den øvrige del af landet i 1774 henlagdes til den stedlige underret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.