Byfogeden var kongens repræsentant i købstæderne fra 1200-tallet og frem til 1919. Fogeden, som fra omkring 1400-tallet blev kaldt byfoged, varetog kongens interesser, specielt indkrævning og oppebørsel, dvs. inkassering, af skatter.
Byfogeden dømte på bytinget sammen med borgmestre og byråd. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer. Herudover varetog byfogeden administrative funktioner. Under enevælden blev hans administrative opgaver forøget, især efter nedlæggelsen af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne. I 1701 blev tilsynet med politiforordningernes overholdelse overført til byfogeden, som således overalt blev købstadens almindelige øvrighed.
Byfogedembedet i København blev nedlagt ved oprettelsen af Hof- og Stadsretten 1771. Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, afskaffede landets øvrige byfogedembeder, og opgaverne blev fordelt mellem underretsdommeren og politimesteren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.