Bøddel
Mand udklædt som bøddel ved en middelalderfestival i San Gimignano i Italien i 2006.
Bøddel
Af /Ritzau Scanpix.

En bøddel er en person, der har til opgave at fuldbyrde dødsdomme ved hængning, halshugning, radbrækning eller brænding på bål eller eksekvere andre legemsstraffe, fx afhugning af en hånd eller piskning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet bøddel kommer fra middelnedertysk bodel, afledt af byde, oprindelig med betydningen 'bud, indstævner'.

Stillingen som bøddel blev oprettet i Danmark i middelalderen og var især knyttet til købstæderne. Betegnelsen skarpretter benyttedes fra 1600-tallet om bødler, der udførte halshugning med sværd eller økse. Fra 1866 var der kun ansat én skarpretter for hele landet, som i 1892 var i funktion for sidste gang. Embedet blev formelt nedlagt i Danmark ved dødsstraffens ophævelse ved straffeloven af 1930.

Anatomiske undersøgelser af lig blev indført i middelalderen i Italien og bredte sig siden i Europa. Bødlerne og skarpretterne opnåede ved deres arbejde og ved deres adgang til de døde forbryderkroppe en indgående anatomisk viden, som kunne bruges ved behandling af patienter.

I 1400-1800-tallet optrådte mange mestermænd (bødler og skarprettere) i skarp konkurrence med barberkirurgerne som behandlere af knoglebrud og ledskred og påtog sig også på anden måde at tage folk i kur. Således blev den da 14-årige C.F. Tietgen koppevaccineret i 1843 af skarpretteren i Odense, Peder Chr. Stengel (1805-1853).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig