Duel også kaldet tvekamp var kamp med dødbringende våben, der efter fælles aftale føres mellem to personer. Historisk må man skelne mellem tvekampen, som er en retlig afgørelse, og duellen, der ofte har til formål at afgøre en æressag.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet duel er fransk, af latin duellum 'kamp, krig', som menes at være samme ord som bellum 'krig', men associeret med duo 'to'.
I ældre europæisk ret var der af præventive grunde fastsat strenge straffe for duel. Ifølge Christian 5.s Danske Lov af 1683 kunne duel efter omstændighederne medføre dødsstraf. Straffeloven af 1866 fastsatte en væsentlig mildere straf; med Straffeloven af 1930 bortfaldt duel som selvstændig forbrydelse og straffes nu efter reglerne om legemsbeskadigelse og manddrab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.