Fæsteafløsning er betegnelsen for overgang fra fæstegods til selveje i tiden efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet.

Fæstegårdene blev i et betydeligt omfang solgt til de hidtidige fæstebønder. Den første fase af fæsteafløsningen fandt sted i perioden ca. 1790- til ca. 1820. Landbrugskrisen i 1820'erne stoppede udviklingen, som fortsatte efter landbrugskrisens ophør omkring 1830.

I 1835 var antallet af fæstegårde i Danmark ca. 42.000, i 1850 ca. 25.000, i 1885 ca. 5.500 og i 1910 ca. 2.000.

Fæsteafløsningen var frivillig, indtil der i 1919 ved lov blev gennemført tvungen overgang fra fæste til selveje for de resterende ca. 1.500 fæstegårde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig