Jødelove var navnet på de love, der regulerede jøders retsstilling i det kristne Europa og dermed den særstilling de havde. Lovgivning med dette sigte fandtes allerede i Romerriget, og ikke mindst i det tyske område har sådanne love været kendt langt op i tiden. Karakteristisk var en skarp adskillelse mellem kristnes boligkvarterer og jøders samt forbud mod, at jøder ejede jord, men tillige også dette, at regenten tog jøderne under sin særlige beskyttelse.

I løbet af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet bortfaldt jødelovene i forbindelse med en emancipering og dermed en ligestilling af jøder og andre borgere. Efter den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 gennemførtes på et postuleret racemæssigt grundlag en antisemitisk lovgivning, som gradvis forværrede tyske jøders retsstilling og dermed brød med den hidtidige udvikling. Særlig kendte og berygtede er Nürnberglovene fra 1935.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig