Landsforvisning var en straf, som afhængig af den begåede gernings alvor bestod i, at den dømte skulle forlade sin by, sit herred, sin landsdel eller riget. Landsforvisning kendes fra de fleste europæiske lande og fra Romerriget og Athen.

Landsforvisning i Danmark

I Danmark var straf i form af landsforvisning hjemlet i 1500- og 1600-tallets lovgivning og senere i Christian 5.s Danske Lov.

I slutningen af 1700-tallet indskrænkedes anvendelse af forvisning fra "Kongens Riger og Lande" ud fra den opfattelse, at det var upassende at besvære andre nationer med Danmarks egne lovovertrædere. Ikke desto mindre fandt landsforvisning et anvendelsesområde med Trykkefrihedsforordningen af den 27. september 1799, ifølge hvilken straf for alvorligere presseforbrydelser var landsforvisning enten på livstid eller i tre til 10 år.

Straf i form af landsforvisning blev ophævet i i Danmark i 1827.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig