Lavhævd er en ældre betegnelse for besiddelse af en fast ejendom i et vist tidsrum.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er fra gammeldansk lagh(æ)hæft; første led lagh betyder 'lov' og er det ord, der er blevet til moderne dansk lov.

I perioden ca. 1100-1600 var lavhævd i landskabslovene fastsat til tre år, og ordningen medførte, at besidderen i en retssag om ejendommen havde ret til at føre edsbevis for, at ejendommen rettelig var hans.

I den senere Christian 5.s Danske Lov fra 1683 betegner lavhævd en ejendomsret, der er stadfæstet ved dom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig