Medgift er betegnelsen for formue i form af fast ejendom, løsøre eller penge, som en hustru bringer ind i ægteskabet som gave fra sine forældre.

Regler om medgift findes i flere europæiske landes lovgivning, fx fransk og tysk ret, og i mange lande i Afrika og Asien.

Medgift blev primært brugt, hvor døtre ikke havde samme arveret som mænd, hvorfor medgiften gik i stedet for et arvelod. Kvinden havde ofte ret til at beholde medgiften som særeje, hvis manden døde før hende. Medgift har især været kendt i ældre ret og er i romerretten kaldet dos.

Hverken gældende eller ældre dansk ret indeholder særlige regler om medgift, men i landskabslovene findes en kønsnautral bestemmelse om, at en fader kunne give både døtre og sønner en gave når de forlod hans husstand for at gifte sig. Gaven skulle dog bringes tilbage til boet, når faderen døde eller fraregnes barnets arvelod, hvorfor bestemmelsen også kan ses som et arveforskud.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig