Orfejde var i ældre retssprog et løfte, som slægtninge til en dræbt person afgav om ikke at hævne drabet. Løftet kunne afgives skriftligt i et såkaldt orfejdebrev.

Faktaboks

Etymologi
Første led af ordet er gammeldansk or 'ud(e) af', samme ord som svensk ur.

Betegnelsen anvendtes i senmiddelalderen og frem til 1600-tallet, især når parterne var adelige, idet adelen opretholdt en ret til fejde, mens drab begået af ikke-adelige fra 1537 blev straffet med døden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig