Foto af en mand iført spansk kappe.
Foto af en mand iført spansk kappe.
Af /Norsk rettsmuseum.

En spansk kappe var et strafferedskab, der i ældre tid anvendtes i flere europæiske lande, i Danmark fra begyndelsen af 1600-tallet indtil sidst i 1700-tallet.

Faktaboks

Også kendt som

spansk tønde

Tønden, der foroven havde et udskåret hul og var uden bund, blev hængt over den dømte person, så hans hoved stak op gennem hullet, mens krop og arme var omsluttet af tønden. Herefter skulle han føres omkring i byen eller landsbyen i kortere eller længere tid. At bære den spanske kappe var først og fremmest en beskæmmende straf, der bl.a. anvendtes på personer, der ikke var i stand til at betale bøder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig