Tvekamp er en kamp med dødbringende våben med retlig afgørelse som formål; beslægtet med duel.

Tvekampen har aldrig været en del af dansk ret, som den kendes fra de nedskrevne love, men har formentlig været brugt i vikingetiden og den tidlige middelalder, eftersom Saxo og de islandske sagaer omtaler holmgang som en måde at afgøre retlige tvister på.

Tvekampen var brugt mange steder i Europa i middelalderen som en gudsdom, dvs. udfaldet af kampen blev set som et resultat af guddommelig indgriben. Ved Det Fjerde Laterankoncil i 1215 blev det forbudt gejstlige at deltage i gudsdomme, dvs. præsten kunne ikke længere påkalde guddommelig indgriben, hvorfor gudsdomme blev afskaffet mange steder. Tvekampen som bevismiddel fortsatte dog fx i England og Frankrig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig