Ministeriet for Særlige Anliggender, ministerium, der blev oprettet i 1945 med Per Federspiel som minister med det formål at afvikle modstandsbevægelsens styrker og yde bistand til frihedskampens ofre, deres pårørende og søfolk, som havde sejlet i allieret tjeneste. Foruden den centrale styrelse i København oprettedes i købstæderne kontorer for særlige anliggender, der udbetalte understøttelser og hædersgaver. Ministeriet nedlagdes i 1947, og Socialministeriet overtog forvaltningsområdet.