Retsopgør. Bryggeriarbejdere demonstrerer i Rigsdagsgården 11.6.1945 med krav om strafforfølgelse af værnemagere og andre landsforrædere fra besættelsesårene 1940-45.

.

Retsopgør, retsafgørelser, der efter afslutning af en krig eller besættelse, efter en revolution eller anden magtovertagelse fastsætter sanktioner over for personer, som har begået krigsforbrydelser, har haft offentlig myndighed under det tidligere styre eller har udøvet unational adfærd, fx samarbejdet med en besættelsesmagt. Et retsopgør er ofte en balance mellem befolkningens krav om retfærdighed og en udrensning fra samfundslivet af personer, der pga. deres handlinger eller politiske overbevisning ikke længere skal have mulighed for at øve indflydelse på samfundsliv, organisationer mv.

FN vedtog i 1998 at oprette en permanent international straffedomstol, The International Criminal Court (da. Den Internationale Straffedomstol), i Haag. Domstolen skal pådømme de mest alvorlige overtrædelser af den internationale retsorden, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser mv. Nærmere regler om domstolens virke og en detaljeret beskrivelse af hvilke forbrydelser, der er omfattet af dens kompetence, findes i Rome Statute of the International Criminal Court (da. Rom-statutten), vedtaget af FN 17.7.1998.

Se også retsopgøret i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig